Du er her:
Nedlastbare filer:Last ned kildefilLast ned pdf
KildekodePDF
Innledning til Brand
ført i pennen av Vigdis Ystad
TILBLIVELSE
I Innledningen til [Episk Brand] er det redegjort for Ibsens arbeid med det ufullførte verseposet som danner en forstudie til Brand, og som han var sysselsatt med fra sommeren 1864 til sommeren 1865. Som sitert tidligere hadde han under et besøk i Peterskirken midt i juli 1865 en sterk og avgjørende opplevelse som straks fikk ham til å legge dette utkastet til side for å ta fatt på det samme stoffet i ny form.
Det kan påvises en rekke parallelle formuleringer og sammenfallende rim i [Episk Brand] og Brand. På dette grunnlag mener Karl Larsen (Ibsen 1907) at dramaet ble skrevet med det forkastede manuskriptet som direkte forelegg. Både Eitrem og Koht tar klart avstand fra en slik teori (Eitrem 1908a; ES). De mener at Ibsen sannsynligvis bare hadde en rekke av formuleringene fra sitt forkastede manuskript levende i minnet mens han skrev dramaet. Med tanke på den inspirasjonsrus Ibsen selv beskriver, er det rimelig å gi dem rett. To måneder etter besøket i Peterskirken skriver han 12. september 1865 i brev til Bjørnson at arbeidet med dramaet «gik frem saaledes, som endnu aldrig noget er gaaet frem for mig […] 4de Akt er nu snart færdig og 5te føler jeg at jeg kan skrive paa 8 Dage; jeg arbejder baade Formiddag og Eftermiddag hvilket jeg før aldrig har kunnet». Det er i det samme brevet han forteller at «jeg læser ikke andet end Bibelen, – den er kraftig og stærk!» Antagelig regnet han med å kunne fullføre første utkast til Brand allerede i slutten av september 1865.
Inspirasjon var ikke alene tilstrekkelig. Arbeidsdagene i Ariccia begynte tidlig. Ibsen stod opp klokken fire om morgenen og gikk først en tur «i Skovene eller i den store Chigiske Park; naar Solen saa steg høiere paa Himlen, satte han sig til sit Arbeidsbord, hvor han da saagodtsom uafbrudt arbeidede til Dagen heldede, og om Aftnerne sad han gjerne og nød Kjøligheden paa den store Trappe foran Kirken» (L. Dietrichson 1896–1917, b. 1, 345). I et senere brev til Peter Hansen 28. oktober 1870 skriver Ibsen:
I den tid jeg skrev «Brand» havde jeg stående på mit bord en skorpion i et tomt ølglas. Fra og til blev dyret sygt; da brugte jeg at kaste et stykke blød frugt ned til den, som den med raseri kastede sig over og udgød sin gift i; saa blev den frisk igen. Er der ikke noget lignende med os poeter? Naturlovene gælder også på det åndelige område.
Ibsen vendte tilbake til Roma lørdag 30. september (jf. brev til Emil Bloch 26. september 1865) og fortsatte arbeidet der. Han kan ikke allerede på dette tidspunkt ha fullført hele dramaet. Trolig tok arbeidet med femte akt mer tid enn han hadde forespeilet i brevet til Bjørnson 12. september. Den 26. oktober kunne han imidlertid sende de første hundre renskrevne sider av manuskriptet til sin nye forlegger, Frederik Hegel i København, samtidig som han varslet at «Resten skal følge enten samlet eller i to Forsendinger i Løbet af 14 Dage. Det hele udgjør omtrent 280 Sider» (brev til Hegel 25. oktober 1865, samt brev til Anton Klubien 26. oktober 1865 med referanse til at dette brevet er innlagt i manuskriptpakken). Hegel takker i brevkonsept av 7. november for å ha mottatt den første manuskriptsendingen dagen i forveien – forsendelsen har tatt så lang tid at den «maa være bleven opholdt paa Veien». Han regner med at Ibsen ønsker boken ferdig trykt før jul: «Jeg skal gjøre hvad der staar i min Magt for at dette kan skee.» Han legger til at han i så fall må motta resten av manuskriptet innen midten av november (KBK NKS 3742, 4°, II).
Den 7. november sendte Ibsen nye hundre siders renskrift til Hegel i København, og dette ble mottatt av Hegel før 23. november (jf. KBK NKS 3742, 4°, II). De siste 84 manuskriptsider avgikk fra Roma 16. november 1865 (jf. brev til Hegel 7. november, 15. november og 25. november 1865). Hele verket ble altså fullført i løpet av sytten uker eller rundt fire måneder. Ibsen gjorde regning med at boken kunne trykkes umiddelbart, og bad i sine brev til forleggeren om å få tilsendt korrektur fortløpende for å spare tid.